Line Engell Gerhardt

Terapeut

  • Terapi
    • Dyb 1,5 times session
    • Psykoterapi
  • Kurser
  • Podcast
  • Mød Line
    • Min historie
    • Mit CV
    • Presse
  • Priser
  • Kontakt
  • Testimonials

Kurser

Sted og dato: Ledreborg Slot, 4. februar kl. 15.00 – 7. februar kl. 16.00 2021.

4 dages kursus for terapeuter og behandlere i at styrke vores relationer gennem selvkærlighed, selvforståelse og selvudfoldelse. At møde sit indre barn med kærlighed og plads – for at kunne møde andre – klienter såvel som nære relationer – fra sit højeste sted.

Book din plads her: https://ronnivistisen.onlinebooq.dk/

Du kan kun elske andre, som du elsker dig selv.
Derfor er det indre arbejde med egenkærlighed og plads til at mærke og udfolde egne behov en vej til at styrke din kærlige forbindelse til andre. Egenkærlighed og forståelse er dit fundament for at kunne rumme og elske de, der står dig nær på det dybere plan.

Kurset er en nysgerrig rejse i sansning og forståelsen af de dybere lag af din bevidsthed. Det er en rejse, hvor vi sammen heler gamle sår fra barndommen og finder vejen tilbage til selvrespekten og selvkærligheden.

Vi arbejder med at skabe et kærligt rum for os selv. For når vi har skabt det, bliver vi også i stand til at skabe et kærligt rum for vores børn, vores partner eller forældre og venner. Det styrker dig i at genkende og vælge de relationer, der nærer dig.

”Our brain is wired for connection.
Trauma rewires it for protection.
That´s why healthy relations are difficult for wounded people”
Ryan North

At være behandler for andre, mentor, lærer eller forælder kræver, at vi selv har modet til at gå forrest. Vi kan aldrig gå længere med vores klienter, end vi er gået med os selv. Ligesom vi ikke kan møde vores børn på et dybere niveau, end der, hvor vi selv tør gå med.
Det handler til syvende og sidst om vores evne til at møde os selv med den dybeste egenkærlighed. Relationen til os selv afspejler relationen til andre.

At betræde denne sti betyder, at vi som behandlere, terapeuter, psykologer og forældre skal være villige til hele tiden at holde vores eget indre barn i hånden, for at vide hvornår vi ramler ind i nogle af vores egne mønstre. Det er den dybe bevidsthed om, at vores indre barn er med på rejsen – uanset hvilken relation vi er i. Når vi glemmer vores eget, mister vi ofte forbindelsen til klienten – den anden.

Vi har begge mange års erfaring med psykodynamisk arbejde og kropsterapi. Og dette kursus er målrettet til dig, der arbejder eller gerne vil arbejde professionelt med mennesker. Vores erfaring er, at uanset, hvor dygtig man bliver, som behandler, så er det en relations-rejse, man tager hver eneste gang en klient træder ind i vores rum. Derfor insisterer vi på, at bringe det medmenneskelige aspekt ind i relationen mellem klient og behandler.

På dette kursus bevæger vi os væk fra at se os selv og vores klienter som sygdomme, forsvarsmønstre og diagnoser, men stiller skarpt på at se mennesket bag, at turde være sårbare og bevægelige også i det terapeutiske rum.
Når vi er sammen i en gruppe, mærker vi det fællesmenneskelige, i genkendelsen af at vi ikke er alene i vores sårbarhed, lige der sker en del af helingen.

Mennesker har brug for mennesker.
Undervisningen foregår i små hold med max 12 deltagere. Vi skaber et fælleskab, et trygt, ikke-dømmende rum, hvor der er plads til at mærke forbindelsen til både styrke og sårbarhed. Vi arbejder som hinandens vidner med:

• Meditation
• Øvelser
• Gruppeterapi
• Indre barn-øvelser
• Sharrings
• Naturvandringer
• Manifestations øvelser i naturen
• Øvelser i self compassion

Det praktiske:
Kurset/Retreatet afholdes på Klinik Casu, midt i naturen ved det smukke Ledreborg slot.
Vi vægter naturen højt på dette retreat, hvorfor vi har valgt netop denne historiske perle og for os magiske natur.

For dig der ønsker at gå eller cykle, ligger slottet i 30 min. gåafstand og 10 min. på cykel fra Lejre station.
Til dig der er i bil, er der gratis parkering foran klinikken.

Medbring selv aftensmad torsdag
og frokost fre/lør/søn.
Der er et lille landkøkken, med mulighed for at varme medbragt mad.

Vi sørger for the og lidt knas/nødder/frugt til pauserne.

Der vil være mulighed for at gå en tur i de omkring liggende skove i pauserne.

For endnu større fordybelse og støtte til den enkeltes proces, vil kurset blive afholdt i en mindre gruppe på max.
12 deltagere.

Torsdag d. 4. feb. Kl.15-20
Fredag d. 5. feb. Kl.10-18
Lørdag d. 6. feb kl.10-18
Søndag d. 7. feb kl.10-16

Pris for internat/kursus.
7.500 kr.

NB: Tilmelding er bindende.
Når du har betalt for din plads i gruppen, kan pengene ikke refunderes.

“Når vi er i samklang med et medmenneske, giver vi den anden tilbage til sig selv, uanset hvilken historie vi har med os”
Line Engell Gerhardt

Om Line:
Medmenneskelighed er en integreret del af Lines personlighed, og fagligt er hun dybt forankret efter 16 års arbejde som terapeut.
Hun har gennem hele sit voksenliv med stor nysgerrighed, dannet og uddannet sig inden for en bred vifte af terapeutiske retninger, blandt hendes kompetencer kan nævnes underviser i kropsterapi, praktiserende psykoterapeut, SE-traume terapeut og Clairvoyant.

”Vores livskvalitet er defineret af kvaliteten af vores relationer”
Ronni Vistisen

Ronnie Vistisen:
Er en af landets mest erfarne kropsbehandlere, psykoterapeut og ekspert i Indre Barn. Han var grundlægger af Skandinaviens største skole for kropsterapi Totum og underviser behandlere på masterniveau blandt andet i Indre Barn. Han faciliteter undervisning, terapeutisk vandring og står bag Podcasten Det Terapeutiske Rum.

Book din plads her:
https://ronnivistisen.onlinebooq.dk/

mobile +4520931720, email: linegerhardt@hotmail.com
Copyright © 2015